DC eller AC ladeboks?
Er der forskel på AC og DC ladeboks – og hvilken forskel? Hvornår kan det bedst betale sig at investere i en DC ladeboks frem for en AC ladeboks, og hvad er fordelene og ulemperne? Dette indlæg vil komme omkring hvilke forhold man skal tag højde for når man vælger sin ladestander.
Hvad skal du være opmærksom på?
Når du skal beslutte hvilken type af ladeboks som passer til netop jeres behov, er der nogle forhold der skal tages stilling til. Disse forhold omhandler tekniske funktioner, som kan være afgørende for, om det bedst kan betale sig at investere i en AC ladeboks eller DC ladeboks.
Følgende skal du overveje:
- Hvor hurtigt skal bilerne lades op?
- Hvilken inverter er der i bilen ? (VIGTIG!)
- Hvor stort er elbilernes batteri?
- Hvor mange ampere (A) er der til rådighed?
- Hvad er jeres budget?
I de følgende afsnit dykker vi ned i de forskellige spørgsmål, så du som stillingstager har de nødvendige informationer, inden en beslutning træffes.
Hvor hurtigt skal bilerne lades op?
Det er vigtigt at have et overblik over tidsrummet som elbilen lades op i. Tiden til rådighed har meget at sige i forhold til hvor meget batteriet kan nå at blive opladt.
Korte tidsrum
Et kort tidsrum til opladningen defineres som mellem 30 min. til 2 timer. På en 24kW DC ladeboks kan elbilen cirka lade 24kWh pr. time.
Lange tidsrum
Lange tidsrum defineres som alt over 2 timer. Det er klart, at det er mest fordelagtige hvis elbilen kan lades op om natten. Men det er samtidig vigtigt at understrege, at bilens inverter kan være flaskehalsen i forhold til at benytte den fulde udgangseffekt fra en AC ladeboks. På en 11kW AC ladeboks kan elbilen lade 11kWh op pr. time.
Hvor stort er elbilernes batteri?
Elbilens batteri definerer opladningstiden – jo større batteri – des længere tid tager det. De fleste elbiler har batteristørrelser mellem 55-85 kWh og nogen specifikke modeller er endda udstyret med op til 100kWh. Læs mere om opladningstid her.
Hvor mange ampere har I tilgang til?
Ejendommens/husets forsyningsforhold fra elnettet er også vigtigt at tage højde for. Her kigger den aut. installatør på antal ampere til rådighed, størrelsen på stikledningen og eventuelle andre udfordringer, som kan have direkte indflydelse på ladestandernes effektivitet.
En 22kW ladeboks skal bruge 32A hvis den skal levere fuld effekt på én ladeport, og det samme gælder for en DC ladeboks. Hvis jeres forsyningsforhold ikke kan understøtte en ladeløsning på 22 kW må man regne med en udgift hertil.
Elselskaberne kræver et tilslutningsbidrag ved forøgelse af ampere over 25A. Typisk koster 1 ampere mellem 1300-1400 kr. inkl. moms. Læs mere om eksempler på tillæg for større sikringer i erhverv her.
Hvor stor inverter sidder der i elbilen?
Dette parameter er det vigtigste at tage stilling til, når I skal beslutte om jeres ladeløsning skal bestå af DC ladere, AC ladere eller en kombination af disse.
Elbilens flaskehals er den indbyggede inverter som omformer AC til DC for at batteriet kan modtage strømmen. Nogle elbiler har invertere indbygget som kan omforme AC strømme på op til 16A på 3 faser. Her vil en 11kW AC ladeboks være det maksimale som elbilen kan lade op med. Ønskes der en løsning som kan oplade bilerne hurtigere, er det nødvendigt at benytte en DC-lader, da DC-laderen kan lade bilens batteri direkte.
Udvalget af elbiler der kan modtage 22kW AC opladning, er ikke lige så stort som biler der maksimalt kan lade mellem 3,7kW til 7,4kW. Der vælges normalt en AC- løsning når man ønsker at oplade i Det lange tidsrum.
Elbils producenterne forsøger at holde sig konkurrencedygtige ved at holde udgifterne nede, dette gøres blandt andet ved at benytte 1 fasede og 2 fasede invertere da de er en del billigere end 3 fasede invertere.
Du kan læse mere om hvad en inverter gør her.
Eksempler på inverter-størrelser i forskellige elbiler
Tesla’s Model S Plaid 2021 er en af de bedste elbiler på markedet. Dog har den stadig inverter begrænsinger, som betyder at AC opladning kun kan foregå op til 16,5kW.
Specifikationer
AC opladning: op til 16,5kW
DC opladning: op til 250kW
Batteristørrelse: 90kWh
Rækkevidde: 500km
VW ID.3 Pro 2020 er en elbil som er bygget med bred funktionalitet. Inverter begrænsinger er dog betydelige, hvilket betyder at AC opladning kun kan foregå op til 11kW.
Specifikationer
AC opladning: op til 11kW
DC opladning: op til 100kW
Batteristørrelse: 58kWh
Rækkevidde: 350km
Audi e-tron GT quattro 2021 er en fantastisk elbil som er bygget med bred funktionalitet og kvalitet. Inverter begrænsinger er dog betydelige, hvilket betyder at AC opladning kun kan foregå op til 11kW.
Specifikationer
AC opladning: op til 11 kW
DC opladning: op til 270 kW
Batteristørrelse: 85kWh
Rækkevidde: 420km
Mercedes EQC 4-matic 2020 er en elbil med høj kvalitet. Inverter begrænsinger er dog betydelige, hvilket betyder at AC opladning kun kan foregå op til 11kW.
Specifikationer
AC opladning: op til 11kW
DC opladning: op til 112kW
Batteristørrelse: 80kWh
Rækkevidde: 420km
Honda E 2020 er en lille kompakt elbil. Inverter begrænsinger er dog meget betydelige, hvilket betyder at AC opladning kun kan foregå op til 6,6kW.
Specifikationer
AC opladning: op til 6,6kW
DC opladning: op til 56kW
Batteristørrelse: 35,5kWh
Rækkevidde: 170km
Se kilde
Nissan e-NV200 er en lille kompakt varevogn elbil. Inverter begrænsinger er dog meget betydelige, hvilket betyder at AC opladning kun kan foregå op til 6,6kW.
Specifikationer
AC opladning: op til 6,6kW
DC opladning: op til 46kW
Batteristørrelse: 40kWh
Rækkevidde: 190km
Maxus e-deliver 9 er en stor varevogn elbil. Inverter begrænsinger er dog betydelige, hvilket betyder at AC opladning kun kan foregå op til 11kW.
Specifikationer
AC opladning: op til 11kW
DC opladning: op til 100kW (estimeret)
Batteristørrelse: 88kWh
Rækkevidde: 296km
Se kilde
Renault Zoe ZE50 R110 er en lille men meget populær elbil. Inverteren er i denne elbil forholdsvis stor, hvilket betyder at AC opladning kun kan foregå op til 22kW.
Specifikationer
AC opladning: op til 22kW
DC opladning: op til 46kW (estimeret)
Batteristørrelse: 52kWh
Rækkevidde: 315km
Hvad er jeres budget?
Det er ingen hemmelighed, at der er meget stor forskel på AC og DC ladeboks – specielt prisen. Der er faktisk omkring 5-10 gange så stor forskel – det er derfor vigtigt at tage stilling til jeres behov inden der træffes en beslutning.
Der er ingen tvivl om at hvis budgettet er stort nok, ville en DC ladeboks være mest fordelagtigt. Der er mulighed for at kombinere en AC og DC ladeløsning hvor I både har AC- og DC-ladere så de medarbejdere, kunder mm. som kun er på adressen i kortere tid, har mulighed for at få ladet bilens batteri så meget som muligt. På den måde kan I opnå det bedste fra to verdener – nemlig hastighed og pris.